lørdag den 31. december 2011

Hvor er de?

Kvik er en ekstrem social hund - derfor har vi valgt at lade hende ligge i vores bryggers med hvalpene - det er på en måde et meget centralt rum i vores hus idet vi skal derud for at komme ovenpå - samtidig ligger det lige ved siden af køkkenet og med en dør åben ligger hun faktisk lige ved siden af køkkenbordet.

Det er jo så hyggeligt for så kan man lige stoppe op når man går forbi og kigge lidt på de små.

Det vil sige hvis man altså kan finde dem, for de ligger hele tiden gemt i og under tæpperne - pakket godt ind så man må åbne og flytte og flytte mere rundt for at finde frem til dem.

Så det har vi meget sjovt med - måske en af dem skulle hedde Holger - for vi leger find Holger hver gang vi vil ae lidt på krybene