torsdag den 5. januar 2012

1 uge gamle

Så er krybene blevet 1 uge gamle - og alting er stadig fryd og gammen i hvalpekassen.

De vokser som de skal - Kvik er glad for dem og passer dem godt.

Det er naturligvis skønt at kigge ned i kassen og se at de trives og vokser som de skal - er mætte og tilfredse, men jeg begynder at glæde mig til øjne og hørelse og at de begynder at kravle omkring.

Og mens vi venter på lidt flere billeder af hvalpene tænkte jeg, at jeg ville vise et par stykker af Kvik og Tam. Disse billeder er taget af Jonna Madsen (Kvik) og Gaby Krumscheid (Tam).